Hej 2019

På Weibo faldt jeg over nogle utroligt fantasifulde og charmerende digte. Jeg tænkte, “Wow, det er fantastisk! Kan man virkelig skrive poesi på den måde?” Jeg fik straks lyst til at lære det.

På Twitter så jeg værker af en ung japansk maler, og jeg blev fuldstændig blæst bagover af billedernes udtryk, den emotionelle dybde og fantasien bag. Det var så inspirerende! Jeg fik også lyst til at prøve at udtrykke de billeder, der danser rundt i mit eget hoved.

Forleden så jeg Star Trek og lærte om klingonsk – et sprog, skaberne af serien specielt udviklede til rumvæsnerne. Der findes endda undertekster på klingonsk til serien! Desuden er klingonsk-ordbogen solgt i over 250.000 eksemplarer, Google har en klingonsk version af søgemaskinen, og Duolingo tilbyder endda kurser i sproget. Jeg tænkte: “Det er da for vildt, at man kan udvikle science fiction-universer til det niveau!” Jeg vil lære det!

I disse dage ser jeg ‘My Brilliant Friend’, og jeg er fuldstændig fanget af Lilas karisma og den fine, nuancerede venskab de to kvinder imellem. Og italiensk lyder bare så smukt! Jeg vil lære det!

Og sådan er der mange ting. Det er min hverdag – med få måneders mellemrum åbner der sig en ny verden for mig.

Selvom jeg det meste af tiden er alene, føler jeg mig aldrig kedelig eller ensom. Der er simpelthen så mange spændende ting at tage sig til! Jeg bliver nysgerrig på alt, hvad jeg ikke kender, og jeg vil prøve det, forstå det og lære alt, hvad jeg synes er fedt.

Min definition af “fedt” er nok lidt anderledes end de flestes. For mig er alt, hvad jeg finder interessant, fedt. For eksempel synes jeg, at folk, der læser mange bøger, er fede; folk, der skriver digte, er fede; folk, der kan male smukke billeder, er fede; folk, der kan tage flotte fotos, er fede; folk, der kan lave gode film og tv-serier, er fede; folk, der kan skrive fremragende software, er fede; folk, der kan formulere nye perspektiver, er fede; folk, der frit tør udtrykke deres tanker, er fede; folk, der tør udfordre autoriteter, er fede. Måske tænker andre ikke sådan, men jeg synes også selv, jeg er fed.

Da jeg startede på universitetet, var jeg også fuld af entusiasme. Men gradvist, under miljøets snigende indflydelse, lærernes mekaniske undervisning og en masse meningsløse administrative regler, forsvandt min gejst og min begejstring fuldstændig.

Jeg kan med sindsro sige, at almindelige kinesiske universiteter er steder, der kvæler studerendes nysgerrighed og lyst til at lære. Det er ikke uddannelse, men blot et andet sted, hvor der administreres og kontrolleres. Da jeg så de såkaldte topuniversiteters ageren i forbindelse med hændelser som Shenyang-sagen tidligere på året, og da jeg så Peking Universitets undertrykkelse af studerende, der vovede at kæmpe for arbejderrettigheder, og deres nedlæggelse af studenterklubber, tænkte jeg: “Ha, så er de såkaldte prestigefyldte skoler heller ikke bedre – lige så uklare og mudrede.” Da frihed ikke er tilladt på universitetsområder, som netop burde være forkæmpere for frihed og retfærdighed, var jeg allerede dybt skuffet over den slags institutioner.

I månederne efter min eksamen, med rigelig tid til at reflektere over mig selv, har jeg gradvist fundet tilbage til den, jeg er. Jeg har genfundet min oprindelige nysgerrighed, den glødende passion for det ukendte, lysten til at udforske og motivationen til at prøve nye ting. Jeg vil ud og se en større verden, og jeg vil udtrykke mig selv.

Jeg skriver noget ned i ny og næ – 80 % er for at udtrykke mig, 20 % for at kommunikere. Det handler ikke om at være anderledes eller unikt; det er bare, at hvis nogle tanker ikke bliver nedfældet, så bliver de ved med at kredse rundt i mit hoved – en dag, to dage, en uge, to uger – uden at ville forsvinde. Jeg vil gerne kommunikere, men er samtidig bange for det, bange for ikke at vide, hvordan jeg skal svare.

Jeg mener ikke, at selvudfoldelse behøver at være begrænset til én bestemt form. Nogle gange bruger jeg ord, andre gange tegner jeg, fotograferer, jeg har også prøvet at skrive poesi og programmere. I fremtiden vil jeg måske også optage små videoer på et par minutter. Jeg ønsker blot at udtrykke mig på den mest passende måde – den måde, der bedst formidler mine inderste tanker. Det er ikke afgørende, hvor mange der ser det, men jeg håber da, at der i det mindste er et par stykker.

Som barn fik jeg aldrig høje karakterer i stil, jeg har aldrig lært at tegne, og jeg er først lige begyndt at rode med fotografering. Alligevel er jeg slet ikke bange for at prøve ting af eller for at blive grinet ad, for mit formål er mere at udtrykke mig end at præstere. Helt ærligt, jeg er typen, som ingen lægger mærke til, hvis jeg ikke taler – en person med en ekstremt lav tilstedeværelse. Det er en sjældenhed overhovedet at blive set. Og netop på grund af min lave tilstedeværelse, uden fremragende talent eller udseende, og uden en masse venner og uundgåelige sociale arrangementer – uden unødvendig opmærksomhed – har jeg opnået en større frihed end andre. Jeg kan agere og tænke frit.

Jeg har selv købt en VPS og sat en VPN op, så jeg kan se en større og mere fascinerende verden. Jeg har fulgt tutorials for at lære at bygge en blog, tilføjet små funktioner og oprettet en billedhosting-service. På den måde kan jeg skrive præcis, hvad jeg vil, uden at skulle tænke på “følsomme ord” eller frygte, at indlæg bliver slettet eller min konto blokeret. Jeg studerer datavidenskab og maskinlæring og forbereder mig på at blive data-programmør. Computeren er et universelt værktøj; med den kan jeg udrette mange ting, jeg før ikke kunne.

Jeg vil vide, hvordan verden fungerer, og hvorfor den verden, vi ser, ser ud, som den gør. Jeg vil vide, om rumvæsener virkelig eksisterer, og om Elon Musk faktisk vil emigrere til Mars. Jeg vil vide, hvordan forskellige kulturer er opstået, og hvordan forskellige systemer har udviklet sig. Hvilken rolle spiller handel mellem nationer, hvorfor opstår krige, og hvordan dannes sorte markeder? Hvorfor har kvinder i de fleste historiske perioder haft en svagere position og ofte været undertrykt? Jeg vil vide, hvorfor mennesker føler glæde, vrede, sorg og lykke, og om personlighed primært er medfødt eller mere påvirket af opvækst. Hvilke mysterier gemmer sig i generne? Hvorfor eksisterer ægteskabet, og er ægteskabsinstitutionen rimelig? Hvorfor findes der så mange forskellige seksuelle orienteringer, og hvad handler Foucaults bøger egentlig om?

Det er min nysgerrighed og min trang til at vide mere, der driver mig. Det er min motivation for at leve. Derfor vil jeg gerne leve så længe som muligt, så jeg kan lære endnu mere.

Jeg er dybt fortvivlet over samfundet. Hver dag læser jeg sociale nyheder, og udover sorg og vrede ved jeg ikke, hvad jeg ellers kan gøre. Hvorfor er der stadig så mange mennesker, der lider under urimelig undertrykkelse? Hvorfor har de endnu ikke fået den retfærdighed, de fortjener? Hvorfor kan menneskets natur være så ondskabsfuld? Hvorfor kan nogle drikke “menneskeblod” med en selvfølgelighed, som om det var deres ret? Hvorfor forbander dem, hvis blod bliver drukket, stadig dem, der nægter at drikke blod og opfordrer andre til at lade være? Hvorfor er de undertrykte blevet trænet til at tænke fra undertrykkernes perspektiv ved den mindste lejlighed? Jeg er meget ked af det, jeg er meget vred, og jeg vil stadig vide svarene på disse spørgsmål.

Mennesker er en samling af paradokser. Jeg er dybt fortvivlet over samfundet, men alligevel kan jeg stadig være fuld af passion for livet og verden. Det er min måde at forhindre min sjæl i at dø i dette håbløse miljø.

Internettet er mine øjne, og det er mine ben. Det kan føre mig til steder, jeg midlertidigt ikke kan nå, lader mig se mennesker, der stråler i alle verdenshjørner, og giver mig mulighed for at opleve forskellige kulturer og mærke sammenstødet mellem forskellige synspunkter.

Farvel 2018, Hej 2019. I det nye år håber jeg også at kunne fortsætte med at leve på den måde, jeg foretrækker.

{% centerquote %} Vi frygter kun det ukendte; jo mere vi ved, jo mindre frygter vi. af Lila, ‘Min geniale veninde’ {% endcenterquote %}